Veksø - Hovevej - Nej, tak til flere ofre

Veksø ligger ved Frederikssundsvejen. Igennem årene har der været nogle slemme uheld. Alt imens at Folketinget arbejder med et forslag til en motorvej til Frederikssund, så fortsætter uheldene med at skabe tragedier hos familier langs vejen.

Et særligt farligt sted er krydset mellem Hovevej og Frederikssundsvejen ved landsbyen Veksø. For ikke 2 måneder siden skete der en dødsulykke og nu er der igen kvæstede mennesker indlagt på forskellige hospitaler.

Problemet at strækningen ligger op til høj fart og krydset ligger for enden af en lang og st

ejl bakke, der periodisk er isglat. Der var været episoder om vinteren, hvor at biler der har været holdende for rødt lys var begyndt at glide ned af bakken.

Der er kun en løsning for at fjerne denne sorte plet: Krydset skal konverteres til en rundkørsel!

Det rejser så en ny problemstilling for de bløde trafikanter i krydset. Der er en efterhånden massiv trafik af cyklister til de nye erhvervsområder i Måløv og Ballerup. En rundkørsel med den massive trafikbelastning som Frederikssundsvejen er

præget af vil udgøre en massiv forhindring for gående og cyklende.

Det er der en løsning på. I Næstved skød man en tunnel under Køgevej for at sikre en tryg skolevej for Folkeskoleelever til en nærliggende skole. Den store rundkørsel på vejen mellem Næstved og Karrebæk er kendetegnet ved at man også her har etableret en løsning, hvor at de bløde trafikanter kan passere denne ude af niveau med den øvrige trafik.

Højresving-banen til Hove skal forsynes med rumleriller på tværs så hastigheden sænkes inden at bilisterne fortsætter ud mod Hove eller ind mod Veksø.

Det er en dyr løsning, men en varig løsning der vil holde selv efter at man færdiggør etapen af Frederikssundsmotorvejen rund om Ballerup.

Jernbanealternativ 2009 - Københavns Hovedbanegård

De mennesker som har besøgt Hovedbanegården bemærker sig Spor 26. Denne nødperron blev anlagt som svar på at Hovedbanegården havde nået sin kapacitetsgrænse.

Siden har man lavet et projekt på røret (Jernbanestrækningen Københavns Hovedbanegård, Nørreport, Østerport) så man kan bruge begge rør i samme retning på samme tid, hvilket skulle gøre det muligt at sende stort set alle togsæt ankommende sydfra igennem røret mod nord, så perronerne kan ryddes for de næste togsæt.

Problemet er så pendlerne fra Nord. De skal skifte til S-tog på Østerport for at køre vider

e mod Syd.

Der har været spekuleret i alternativer, så man kunne få flere spor på Københavns Hovedbanegård inkl. at grave gaden op mellem Tivoli og Hovedbanegården.

To forslag har skilt sig ud. Den ene gik ud på at erstatte godsterminalen med en ny banegård. Dette forslag blev forpurret af nogle politiske kræfter der satte stopper for dette ved at få bygget det nye Rigsarkiv på denne placering.

Et andet alternativ er at bygge en hovedbanegård ved Field ude i Ørestaden. En mindre detalje er hvor at man skal gøre at overskydende togsæt og at Øresundsforbindelsen rummer en

mindre designfejl i form at krydsning af tog i niveau fra perron 1 og 2 til de ikke anlagte

reserveperroner 3 og 4 under Metrostationen, der reducerer kapaciteten på forbindelsen

med 35-40% i forhold til hvad man kunne have belastet forbindelsen med hvis denne udfletning havde været konstrueret optimalt.

En ny placering kunne være ved Dybbølsbro tæt ved Fisketorvet. Der kunne blive

plads til 8 perroner hvis man dedikerede den nye forbindelse til gods og pendlere.

Pendlerne vil blive bragt ganske tæt på centrum og der vil være mulighed for at skifte til S-togslinierne A, B, Bx, C, E, H.

Det vil medføre en afgørende aflastning af den gamle Hovedbanegård. Metrocity-ringen skal bruge et område ikke langt derfra til vedligeholdelsecenter. Dette umuliggører at anlægge en banegård i niveauer, som det er gjort med Central Station i New York og som har medført at man her hundrede år efter at den blev anlagt stadig har en station der opfylder sit behov.

De togsæt som skal terminere hovedbanegårde skal være kortere. Jeg vil anbefale elektrificering af en række strækninger og indkøb af togsæt baseret på Alstroms Coradia serie f.eks. i stil af det Svenske X40, hvor at SJ har taget sig af børnesygdomme. En dansk version bør også være i 2 etager, men hastigheden kunne godt være lavere f.eks. 180 km/t som tophastighed, da vi taler om et produkt der skal ud og rette sig imod lokalbaner. Perronerne kunne nøjes med at være cirka. 120 meter lange, da et X40 togsæt med 3 vogne og med en kapacitet til 250 passager kun er ca. 81,5 meter lang.

Men kræver det ikke en re-organisering af den måde man driver regionaltrafikken på? Svaret er Ja og et forslag er at finde i næste blog-indlæg.

Jernbaneforliget 2009 - hvad er problemet?

Vi har fået et historisk jernbaneforlig. 11 Milliarder koster det. Bladet Ingeniøren kalder det et "Prestige projekt", men faktum er at man de sidste 20 år har manglet den.

Hvad er formålet med projektet?

Det ser ud til at man har lavet en snæver fokusering som går ud på at få flere fjerntog frem til Københavns Hovedbanegård.

Hvor er pendlerne henne i forslaget?

Hvor er godstransporten henne i forslaget?

Hvor er de ekstra perroner på Hovedbanegården henne i forslaget?

De næste blogindlæg vil handle om et alternativ forslag til hvordan at 11 millarder kunne bruges.

Hvorfor har jeg lavet denne blog?

Byg for 100 år er nogle tanker jeg har omkring de investeringer i infrastruktur vi laver i Danmark. Faktum er at de i høj grad er politiseret fremfor at bygge på et reelt transportbehov - godt dokumenteret i en udsendelse på DR2 som hed "indenfra".

Her på siden vil jeg præsentere nogle alternative løsninger som kunne overvejes fremfor de projekter som vedtages.